Hermed lidt info før vores sidste turneringsrunde i weekenden den 21-22. august.

 

Vores pulje blev før turneringsstarten reduceret til 3 hold, idet Sebber Kloster trak deres hold i sidste øjeblik.

I første runde havde vi hjemmebane fordel mod Mollerup. Et resultat på hele 12-2 giver desværre ikke et retvisende billede, idet matchen var særdeles tæt og jævnbyrdig.

I anden runde mødte vi Stensballegård ude – igen en meget jævnbyrdig match, som endte 7-7. Et godt resultat for os med point ude.

Alt afgøres her i weekenden den 21-22/8, hvor vi lørdag møder Mollerup ude og søndag Stensballegård hjemme i Råsted. Holdet er ihvertfald klar til 2 tætte og spændende matcher, hvor der spilles om oprykning til 2. division.