Klubber i klubben i Holstebro Golfklub

Golf er mere end en sport. Det er også frisk luft, motion og naturoplevelser, det er hyggeligt socialt samvær og venskaber. Du får det hele i Holstebro Golfklub.

Klubben råder over nogle af Danmarks bedste golfbaner i en smuk og afvekslende natur. I Holstebro Golfklub findes der endvidere flere muligheder for at dyrke golf og socialt samvær med andre. Vi kalder det: Klubber i Klubben  Det sociale samvær er en kerneværdi for respektive Klubber i Klubben, som du kan læse mere om nedenfor. Du må meget gerne være medlem af flere Klubber i Klubben.

Tirsdagsdamerne

Tirsdagsdamerne er den ældste “klub i klubben” i Holstebro Golfklub, den startede i 1971 og har spillet hvert år siden da. Der spilles hver tirsdag kl. 09.00 fra april til og med oktober. Udfordringen er, at der spilles forskellige slags matcher hver gang.
Man tilmelder sig til hver enkelt match i Golfbox under Tirsdagsdamer.
Alle er meget velkomne til at deltage.

Tirsdagsdamerne

Klub 36+ pt. kun i Råsted

Velkommen til sæson 2022 i klub 36+

Klub 36+ er for alle Holstebro Golfklub medlemmer, der har det til fælles at vores handicap er 36 eller mere. Klub 36+ kan findes under klubber i klubben på Holstebro golfklubs hjemmeside.

Vi ønsker i klub 36+ at skabe mulighed for at spille med ligestillede i handicap, og derved skabe sammenhold og styrke de sociale relationer, med andre medlemmer i Holstebro Golfklub. Og for netop at styrke sammenhold og gode relationer i golfklubben, må medlemmer med handicap under 36 gerne spille med, men spiller udenfor den gængse præmie række.

Der betales 25,00 kr pr. match, pengene går ubeskåret til præmier, dele af præmierne bliver overrakt efter hver match

Klub 36+ program 2022

M/K Seniorgolf

Hvis du er fyldt 55 år, spiller golf og ønsker hyggeligt, socialt samvær såvel på banen som udenfor banen, så vil du føle dig hjemme i M/K seniorgolf. M/K er en flok golfspillere af begge køn, der mødes hver fredag morgen i klubhuset.
Efter en hyggelig golfrunde er der præmieoverrækkelse og en hyggesnak, inden de går hjem.

M/K seniorgolf

Men’s Section

Men’s Section er Holstebro Golfklubs herreklub for mænd fra 25 år og opefter, samt et handicap på højst  cirka 36. De spiller hver torsdag i sommersæsonen og hver søndag i vintersæsonen. En gang om måneden er der fællesspisning og uddeling af præmier. Det sociale samvær dyrkes flittigt på runderne, i klubhuset og ikke mindst på tre-fire årlige endagsture og en enkelt weekendtur med tilskud fra klubkassen.

Men’s Section

Old Boys

Old Boys er en herreklub for alle, der har spilleret til Skovbanen og til Storåbanen, og er fyldt 55 år.
Formålet er at være et sted, hvor seniorer kan spille forskellige former for turneringer, samtidig med at sociale relationer skabes og plejes.
Der arrangeres årligt et par udflugter til andre klubbers baner, og hvert år i august gennemføres desuden en fire dags tur til Nordtyskland.
Vi spiller hver torsdag formiddag, med start kl. 9.00. I de mørkeste vintermåneder er starttidspunktet dog kl. 10.00.
Sidste torsdag i måneden er der efter spil fællesspisning samt præmieuddeling for pågældende måned.
Vi har plads til flere i Old Boys, og byder gerne nye medlemmer velkommen. Det er naturligvis mulig, at spille med en gang eller to, inden man melder sig formelt ind. Som gæst kan man vinde håneretten, men ingen præmie.
Tilmelding inden tirsdag kl. 9.00 på GolfBox, hvor torsdagsturneringens spilretningslinjer fremgår. Desuden fremgår det hvorledes turneringsfee betales.
Der er meget mere information om Old Boys på vores hjemmeside: https://oldboysraasted.dk

Old Boys

Råsted Pigerne

Råstedpigerne er en klub for ”piger” i alle aldre. Vi spiller hver tirsdag fra 01. april – 31. oktober med løbende start fra ca. kl. 13,30. Alle kan være med, men vi har max HCP 40, som giver lidt forskellige slag afhængig af, hvilke baner vi spiller. Sidste tirsdag i hver måned er der fællesspisning, hvor månedens præmier uddeles. Er man endnu ikke medlem, kan man spille sammen med os, som gæstespiller, det koster 40,- kr. Bare mød op. Vi spiller forskellige matchformer og spiller normalt i 3 rækker. Vi spiller som oftest Skovbanen i Råsted, men ca. 1 gang om måneden spiller vi banen i Storådalen. Vi laver også 1-2 udflugter hvert år.

Man tilmelder sig i golfbox under Råstedpigerne.

Vi lægger meget vægt på det sociale – vi skal hygge os og have det sjovt. Du kan finde mere information om Råstedpigerne, og hvordan du tilmelder dig matcherne, på vores hjemmeside.

Kom og vær med!

Råsted Pigerne

Onsdagstræf

Onsdagstræf er åben for alle medlemmer i Holstebro Golfklub, der har det til fælles, at deres handicap er under 54. Formålet med Onsdagstræf er at spille sammen med andre, uanset hvor dygtig man er. Onsdagstræf foregår i Storådalen hver onsdag formiddag. Tilmelding i golfbox senest mandag kl. 08.00 – det koster kr. 20,- at deltage.

 

Spilleplan 2022

Fyraftensgolf

Fyraftensgolf spiller hver mandag aften kl. ca. 17.00. Der spilles 9 huller med gunstart på Storåbanen. Fyraftensgolf er åben for ALLE medlemmer med Platin medlemskab. Tilmelding i golfbox senest søndag kl. 12.00.
Kontaktperson Gerda 22343179

Torsdags Herrematch

Torsdagsmatchen er for mænd i den erhvervsaktive alder, som ønsker at konkurrere med ligesindede hver torsdag eftermiddag. Mandehørm, nye bekendtskaber og højt spille-tempo er i højsædet. Søger du nye golfrelationer, er dette klubben for dig! Der spilles stableford, og efter hver runde føres scores over i en rangliste. Tilmeld dig via Golfbox – det koster 25 kroner at deltage pr. match. Pengene går til præmier, som hovedsagligt er gavekort til Proshoppen i Råsted. Der er præmier efter hver match og til de højest placerede på ranglisten ved sæsonens afslutning. Ranglisten kan følges i Proshoppen i Råsted. Bliv også gerne medlem af vores Facebookgruppe, ”Torsdags-Herrematch Holstebro Golfklub”.

Regionsgolf

Har du mod på og lyst til at spille Regionsgolf, så få uforpligtende info fra Holstebro Golfklubs kontaktperson Gurli Christensen på golfbold@mail.dk

Info om Regionsgolf