Handicap- og Regeludvalget, Holstebro Golfklub

DGU har omratet Storåbanen.

Ratingen giver de to værdier: Course Rating og Slope, der omregner dit handicap til et spillehandicap på en given bane og teested.

Det har været klubbens klare opfattelse, at Storåbanen var ratet for svært, og man som spiller fik tildelt relativt for mange slag i forhold til andre baner.

Det er også klart underbygget af f.eks. Hästens turneringer over flere år, hvor scores har været meget højere på Storåbanen end på Skovbanen.

I summen af de to indledende runder i Hästens i perioden 2021 til 2023 er i alt 79 spillere, der har spillet til handicap eller bedre på Storåbanen, hvorimod der har været 22 spillere på Skovbanen, der har spillet til handicap eller bedre.

Median scoren har i de tilsvarende turneringer været 29,3 på Skovbanen og 32,4 på Storåbanen, altså en forskel på 3,1 slag.

Storåbanen er genratet den 12. maj, og vi har modtaget resultatet, der ikke overraskende viser en markant nedgang i Course Rating og Slope.

Nedgangen skyldes flere faktorer:

  • Banen blev sidste gang ratet efter væsentligt højere greenhastighed end den nuværende.
  • Klipningen med robotter har gjort fairway bredere, idet 50 % af semirough medregnes til fairway, når det er klippet i den højde, vi klipper nu.
  • Banen er generelt gjort mere spilbar blandt ved, at der er fjernet træer på visse af hullerne og markeringen på visse af hullerne er ændret.

Hvad betyder det så helt konkret? Det afhænger lidt af handicapgrænser, men ca. minus 4 slag til mænd og ca. minus 3 slag til kvinder.

 

Banen vil tilgængelig i Golf Box fra den 26. juni 2024 og er ændret når du ser scorekort i App eller printer.

Storåbanen i Holstebro

Paul Schmidt Andersen

Kristian Grud