Kære medlemmer

I morgen tirsdag åbner de nye teesteder tee54 & tee48 på Skovbanen

Det har været en lang ”indflyvning”, idet det ny såede græs har haft meget svært ved at etablere sig trods massiv vanding. Men der er ikke noget, der erstatter naturlig regn. Alle nye teesteder på nær hul 9 og 15, åbner tirsdag d. 1. september. De nyetablerede teesteder vil blive klippet manuelt resten af sæsonen. Dette vil betyde en lidt højere klippehøjde end normalt.

De nye længder fra det forreste teested er nu opmålt, og vi har samtidig benyttet lejligheden til at kontrolmåle længderne fra de øvrige teesteder.

På teested 54 er der kun mindre ændringer. Her vil der dog være en mindre fordel i en periode, idet ratingen er beregnet ud fra, at teested 54 på hul 16 flyttes tilbage til det tidligere teested 52. Det sker først til næste sæson.

Der er naturligvis en større ændring på det forreste teested, idet banen her er blevet 272 meter kortere end den nuværende officielle længde.

Det vil naturligvis medføre, at ens spillehandicap bliver lavere – cirka 2-3 slag afhængigt af handicap.

Nye handicapnøgler

Vi benytter samtidig lejligheden til at ændre handicapnøglerne.

Klubberne kan via GolfBox få en oversigt over, hvordan de forskellige huller er spillet over en årrække. Denne oversigt har vi anvendt som grundlag for at tilrette handicapnøglerne.

Man kan diskutere fra nu og til foråret, om dette giver et fuldstændigt korrekt billede – og det gør det ikke for alle. Alene af den grund, at handicapnøglerne er ens, uanset hvilket teested man spiller fra, og uanset køn.

Men det er vores overbevisning, at de nye handicapnøgler giver et bedre billede end de nuværende.

De nye handicapnøgler bliver følgende:

Hilsen

Baneudvalget