Trackman simulatorerne er åbne.

Golfsæsonen er stadig igang, men skulle der komme en dag med regn, eller har du mere lyst til at spille en aften, så indoor i Råsted åben med to Trackman simulatorer.

Simulator golf har rykket til et sted hvor det er så realistisk,at det er sjovt, hyggeligt, lærerigt og det kun anbefales at prøve det. Vi er sikre på at i bliver vilde med det.

 

 

Åbenthus arrangementer i Indoor.

På åbenthus dagene kan du komme og prøve systemet og lærer mere om hvad Trackman kan.
Vi guider dig, så du er klædt på til selv at bruge systemet.

Torsdag den 28. oktober                          kl. 13.00 – 17.00
(afskeds reception for Brian)
Onsdag den 3. november                         kl. 13.00 – 17.00
Fredag den 5. november                          kl. 13.00 – 17.00
Mandag den 8. november                        kl. 13.00 – 17.00

 

Afskeds reception for Brian Akstrup.

Den 28. Oktober 13.00 -17.00 vil der blive holdt en lille afskeds reception for Brian Akstrup i Indoor i Råsted.

Her kan du ønske Brian held og lykke i fremtiden og samtidig hører og lærer mere om Trackman simulator systemet.

Hvordan booker man Trackman?

Du booker via golfbox. Når du kommer ind på din forside i golfbox, vil der være to nye kalendere der hedder ”simulator 1” og ”simulator 2”. Kan du ikke finde dem, så er de også i ”Protrainer” modulet i golfbox. Find den tid der passer dig, book og betal på nettet, og du er klar. Når man har booket en tid, så er simulatoren din i den periode.

Video der viser dig hvordan man booker: https://youtu.be/WHb721a3SmI

Tryk engang på knappen så starter hele systemmet

Når du ankommer til indoor i Råsted, så tænder lyset i lokalet selv. Derefter går du hen til den simulator du har booket og trykker på den stor orange knap og hele systemet tænder. Når du forlader simulatoren så skal du trykke på den samme orange knap og det hele slukker igen.

Vigtigt se denne video inden første besøg i simulatoren:

https://youtu.be/kjZ1Ekziyzo

Prisen 100 kr. pr. time pr. simulator.

Regler for brug:

1.   Kun brug simulatoren når du har booket og betalt på golfbox.

2.   Der må kun benyttes 100% rene bolde og udstyr

3.   Ryd op efter dig selv

Gentleman booking

Når man har booket på golfbox så er tiden reserveret. Man skal ikke have en kode eller noget andet, man skal bare bruge simulatoren, det er 100% som på banen, man betaler og spiller. Dette åbner selvfølgelig for snyd, men selvfølgelig er der ingen der snyder med betalingen, det er jo en gentleman sport.
Derudover, så kan vi se når simulatorerne er i brug og hvornår de er booket, overtrædelse vil selvfølgelig give karantæne både på simulatorerne og vores andre golfbaner.

God ide at lave din egen MyTrackman profil og få et Trackman handicap.

Du kan få din egen Trackman profil, sådan at systemet gemmer alle dine slag, data og vi kan se hvem der deltager i en af de mange gratis turneringer. Det er god ide at oprette sådan en profil inden du prøver første gang.
Når man spiller og træner, så kan man få alle slag, analyser og tal gemt inde på sin egen profil. Det er ganske gratis at lave en profil og det gør du via dette link. Når du har oprettet en profil, så giver det virkelig god mening at hente  “Trackman Golf” appen, med denne kan du lave “hurtig” login på simulatorerne og følge med i din statestik og handicap.

https://mytrackman.com

Se her om Trackman og dens funktioner.

Her er en masse forskellige hjælpe videor, der kan gøre det nemmere at forstå de mange muligheder der er i de nye simulatorer.

https://www.youtube.com/channel/UCoLFCXQEusbOupxCEG5nGxg

Hvor lang tid tager en runde?

Der er flere valg, man kan tage der influere på hvor lang tid en runde tager.
– Hvilket teested man spiller fra.
– Hvor meget vind man sætter på runder
– Hvilken bane man spiller
– Vil man putte selv eller skal trackman putte for dig?
3 spillere der spiller 18 huller uden putting, vil tage ca. 2 timer. Med putting nok 45 minutter mere.