Kæmpe tillykke til klubbens damer med oprykningen til 1. division!

Det er deres 3. oprykning i træk og oprykningen blev sikret i weekenden med sejre lørdag 7-2 over Randers og 6-3 søndag i Dronninglund. Holdet har i år bestået af Rebecca Nørby, Carina Kastrup, Mai Akstrup, Maiken Kortegaard, Louise Møller, Maiken Stilling og Anita Andreasen.

 

Alle 4 herrehold sluttede som nummer 2 i deres puljer og spiller dermed i samme rækker i 2023.

 

Hos veteranholdet 2. div. Vest var der lagt op til en utrolig spændende afslutning, hvor Holstebro og Viborg før weekendens kampe stod lige med hver 6 point. Begge hold vandt lørdagens matcher, Holstebro vandt i Ørnehøj med 9-4 og kunne således med en hjemmesejr om søndagen mod Viborg sikre sig oprykning til 1.div., efter blot et enkelt år i 2.div. Spændingen blev holdt helt frem til hul 18 i den sidste match, hvor foursome skulle vinde sidste hul, hvilket var ensbetydende med oprykning, idet kun 2 singler matcher var blevet vundet. Hullet blev vundet af Viborg, som hermed vandt matchen 9-4.

Holdet som spillede weekendens kampe (billedet): Lise-Lotte Holm Rasmussen, Gitte Gammeljord, Finn Ruby, Khalil Dbouk, Anders Kjær, Harry Christensen, Peder Johansen og Kristian Espersen. Herudover har yderligere spillet: Nancy Holm Sørensen, Dorte Løkke og Günther Løkke.

Kristian Espersen, holdkaptajn