De nye regler gør det på mange måder nemmere at være golfspiller. Men på enkelte områder gør de det sværere at være greenkeeper.
Nogle spillere kommer nemlig til at lave skader på hulkanterne, når de putter med flaget i (som de nye regler tillader) og efterfølgende skal samle bolden op af hullet.
– Greenkeeperne bruger 5-6 timers ekstra arbejde hver uge, på friske hulkanter. Tid, vi meget gerne ville kunne bruge på at gøre banen endnu bedre.
Hulkanterne bliver typisk beskadiget, fordi folk samler bolden op fra hullet, mens de har golfhandske på, og mens flagstangen står i hullet.
Den lille snip, som vi bruger til at lukke handsken, kommer til at skrabe mod hulkanten, som hurtigt kommer til at se grim ud.
Imidlertid er der ting, man som spiller nemt kan gøre for at værne om vores hulkanter. Det er forbudt at bruge en boldopsamler, hvis flaget er i hullet. Eller lade være med at bruge flagstangen til at trække bolden op.
Og så i øvrigt bruge hånden uden handske til at samle bolden op, og gøre det ved at bruge to fingre. Dansk Golf Union har produceret en video, som demonstrerer det.
Endelig kan man nøjes med at putte med flaget i på de lange putts, og så ellers tage den ud, når gruppen er tæt på hullet.
Greenkeepernes anbefaling er at der så vidt muligt puttes uden flag i hulkoppen – og bolden tages op med hånden.
Det er IKKE tilladt at bruge flaget til at trække bolden/boldene op af hullet. Dette giver unødigt slid på hulkanten.
På Storåbanen må flaget med den specielle gummi-krage, gerne benyttes til forsigtig opsamling af bolde.
Så det korte svar er at bolden tages op af hullet med hånden og helst uden flag i koppen.
TAK FOR HJÆLPEN.